Hjem » Saga Bloggen » Midvinter og Dìsa blòt

Midvinter og Dìsa blòt

Blidemåned kaldes Februar – blid som hvid eller sne. Det er tiden, hvor vi åbner døren til det åndelige og praktiske fadebur, renser ud og sløver af – Vi løser os forsigtigt af vinterens knude og hårde kolde greb. Det er midvinter og den ligger mellem vinterstart 1. november og 1. maj.

De fleste kender det som Kyndelmisse – Kjørmes Knud kaldes det også i folkemunde og der holdes kjørmesgilde.
Disse årstidsfejringer og feste har dybe rødder her i Norden, hvor vi er afhængige af årstiderne og deres cyklus på en anden måde end syd for os.

I førkristen tid var starten af februar begyndelsen til en fejring af Diserne. Vores midvinter. Tidspunktet kan variere til marts/jævndøgn. På denne årstid holdte vi Dísa blót – til ære for de feminine aspekter i naturen. Vores gamle tekster nævner også Dísarsalinn (gudindens sal/tempel) og kan det tænkes, at den var helliget Freya (vanadis) – Freya’s Sal. Moder gudinden, da hun kan ses som “den ene som er mange”.

I Sverige – Uppsala – stod et tempel beskrevet af (Adam af Bremen 1070) med gudestøtter – Thor i midten som den vigtigste flankeret af Odin og Freya og templet var viet til Frey. Så vi ved, i følge Adam af Bremen, at folk samledes til socialt samvær og fejring af vinterens vendepunkt, for at løse vinterens knude eller favntag og bede om mildt forår og frugtbarhed på mark og blandt mennesker. Snorre Sturlasson nævner midvinter blótet, hvor folk mindes afdøde venner og slægtninge. Vi har jo desværre kun få overleverede beretninger om vores gamle sæd og skik. Og endnu mindre om den ceremonielle praksis. Der har uden tvivl været mange variationer på, hvordan denne årstid blev fejret. At den er vigtig, siger sig selv på disse breddegrader, hvor vi er afhængige af solen på en anden måde end sydpå. Her er den livgivende i sit feminine aspekt.


Her er 4 tekster fra vores gamle norrøne skrifter som omtaler Dísa blòt til dem som er mere nysgerrige på dette. Hervarar Saga – Víga-Glúms Saga – Egils Saga og Ynglinga Saga (Heimskringla).

Der er navne lighed med den hinduistiske gudinde Dhisana som nævnes i Rig Veda som gudinde for solen, ild, måne og stjerner.

Der er også paralleller til den Angelsaksiske tradition Modraneht – frit oversat til Moder Nat eller nætternes nat (selve nattens essens).
Både i vores norrøne og angelsaksiske tradition udmærkes denne årstid som kulminationen på Julemåneden. Vores midvinter, hvor vi beder til at vinteren slipper sit tag og ser frem mod et frugtbart forår med længsel og bøn.

Jeg ser det som en fejring af moder jord, der forbereder sig på fødslen af et nyt forår. Så vi kan tænde et lys i mørket som et fyrtårn at navigere efter i den mørke nat. Vi kan tage mål af forrådet i laden og det indre forråd, så vi kan disponerer over kræfterne og ressourcerne til solen og varmen atter får magt over den kolde dvælende vinter jord. Vi forbereder os og ligger frø til forspiring og nærer og plejer vi dem, så skal de nok blive til noget.
Månens position har stor vægt i mine årstids ceremonier og i år passer det med, at fejre nattens nat og det feminine aspekt i naturen mellem den 1 og 2 februar, hvor månen er ny og natten mørkest. Tirsdag (Tyrs dag). Helt perfekt. Jeg sender en bøn til moder jord, at hun endnu føder os et gavmildt forår.

Her er en idé til en meget simpel ceremoni – Røgelse, et bål/lys og et eller flere frø/kerner (gerne noget der faktisk kan gro) – sid ved bålet, rens med røgelse, præsenter dig selv, og fokuser på din intention. Tal din bøn ned i frøet mens du holder det i din hånd – indånd varmen fra bålet og ånd på dit frø. Plant dit frø til forspiring, pas den og plant det så ud i haven eller altankassen, når frosten er væk. På den måde holder du opmærksomheden og nærer din intention. Der kan godt ligge flere bønner i et frø. Syng en sang. “Det er hvidt herude” af Thomas Laubs melodi 1914. En længslens bøn. Det er i den mørkeste tid kan vi tænde et lys, der gør en forskel.

Kort ordforklaring:
Februare (latin) betyder: at rense
Blid (gl. dansk) betyder: hvid (sne)
Kyndelmisse betyder: Lysmesse.
Blót – kan tolkes med forskellig forståelse – blót betyder ofring – at bringe et offer – men kan også tolkes hen i retning af, at helliggøre noget eller nogen – det betyder altså ikke nødvendigvis at nogen dør. Det har vi også eksempler på i teksterne.
Díser er en fællesbetegnelse for de nordiske gudinder. Dìs: er brugt i mange endelser på kvinde navne – Herdis – vanadis (Freya) osv..
Tyr har mytologisk set nok været hoved guddom før Thor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.